|
ID-Forums Nyhedsbrev Juni 2006
|
Læs i dette nyhedsbrev om:
-
Europas største PVC udstilling hos ID-Forum
-
Stor interesse for PVC Materiale Marathon
-
Innovationskurset "Innovation som Konkurrenceparameter" en succes
-
ID-Forum lancerer IDM Academy - skræddersyede innovationskurser for små og mellemstore virksomheder
Kære læser,
ID-Forum er i en rivende udvikling, og maj har derfor været en travl måned for vores sekretariat. Tre store arrangementer med internationalt islæt er blevet gennemført med stor succes. Den 16. maj åbnedes den store PVC udstilling "PVC - A Creative World". Den 17. havde vi besøg af den amerikanske innovationsprofessor Dr. James Higgins, og den 18. deltog 71 designere og erhvervsfolk i vores PVC Materiale Marathon.
Al denne aktivitet har givet os meget presseomtale - både regionalt, nationalt og internationalt. Læs eksempelvis her beskrivelsen af PVC-udstillingen hos den anerkendte italienske designportal Design Italia >>Link til artiklen
Vi vil i den kommende tid fortsætte denne positive udvikling og derigennem cementere vores status som den inspirerende og konstruktive ramme om mødet mellem design og erhvervsliv. En vigtig del af vores kommende arbejde vil være gennemførelsen af innovationskurserne i det nye IDM Academy.
God læselyst !
Med venlig hilsen
Jakob Rothborg Projektleder, ID-Forum
|
Europas største PVC udstilling hos ID-Forum
|
Horsens borgmester, den italienske udstilingsdesigner Riccardo Giovanetti, og den administrerende direktør for Nordisk Wavin A/S Ole Arnfeldt Jensen var blandt talerne ved åbningen af udstillingen "PVC - A Creative World". Åbningen blev dækket af blandt andre TV-Syd. >> Link til TV-Syds reportage.
De mange besøgende fik lejlighed til at tage på en rejse gennem de utallige muligheder for design i PVC. I ugerne efter åbningen har udstillingen været meget velbesøgt og har virket som inspirationskilde for både designere og erhvervsledere.
I forbindelse med udstillingen har Svanes Torv i Horsens været udsmykket med en PVC fontæne. Fontænen er skabt af kunsteren Christian Dahlgaard og er fremstillet af vandrør fra Nordisk Wavin A/S. Idéen bag fontænen har været at bringe PVC-rørene "til overfladen" og vise dem i en ny og spændende sammenhæng.
|
Stor interesse for PVC Materiale Marathon |
71 designere og erhvervsledere fik den 18. maj tilegnet sig en stor viden om brugen af PVC. Traditionen tro var der også til dette Materiale Marathon indhentet repræsentanter fra den internationale sagkundskab på området. Foredragene og de løbende diskussioner foregik således på et særdeles kvalificeret grundlag. Man diskuterede eksempelvis de mange muligheder for formgivning og miljøkonsekvenserne ved anvendelse af PVC.
|
Innovationskurset "Innovation som Konkurrenceparameter" en succes |
Med besøget af den amerikanske innovationsguru Dr. James Higgins blev forårets innovationskursus afsluttet med manér. Deltagerne fik en innovationsmæssig saltvandsindsprøjtning og fandt inspiration i Higgins' talrige eksempler på kreativ produktudvikling og markedsføring. Der var tale om et eksklusivt arrangement, hvor erhvervslederne fik grundige private konsultationer med coaching på baggrund af knivskarpe analyser. Higgins er kendt for at benytte den nyeste innovationsteori og derigennem give virksomheder en "eye-opener" i forhold til deres innovative processer.
|
ID-Forum lancerer IDM Academy |
På baggrund af succesen med kurset "Innovation som Konkurrenceparameter" opretter ID-Forum nu et "innovations-akademi" for små- og mellemstore virksomheder - kaldet IDM Academy. IDM står for Innovation, Design og Marked. Vi mener nemlig, at netop disse tre begreber skal tænkes sammen for at opnå vækst i virksomhederne.
Deltagerne på de kommende kurser vil få en måling af deres virksomheds "innovationskvotient" og få proces-værktøjer til at forbedre den innovative kultur i organisationen. Kursusforløbene vil desuden give et godt overblik over virksomhedens muligheder for designanvendelse og en mængde idéer til markedsføringsstrategier. Med erfaringerne fra IDM Academy vil kursusdeltagerne bedre kunne differentiere deres produkter på markedet og gennemskue kundernes fremtidige ønsker.
Vi vil i hvert kursusforløb tage udgangspunkt i den konkrete virksomheds situation og målrette undervisningen, så alle deltagere får et direkte og relevant udbytte. ID-Forum sikrer en høj kvalitet i denne coaching ved at indhente eksperter fra:
Kursusstart for det første IDM Academy kursusforløb bliver primo oktober.
|