|
Heldagsseminar og udstilling hos ID-Forum
Onsdag 6 juni inviterer Dansk Betonforening og ID-Forum til heldags-seminar og åbning af en større udstilling. Arrangementet sætter fokus på, hvordan man kan bruge beton til mindre industrielle produkter, og belyser spændende forarbejdningsteknikker. En trendspotter sætter temaet ind i et forretningsmæssigt perspektiv.
Kom og deltag i et seminar som stiller skarpt på betons mange muligheder - både forretnings-, produktions- og formgivningsmæssigt. En række kyndige personer vil give deres vurderinger af materialets potentialer og fremvise konkrete eksempler på nye interessante anvendelsesmuligheder.
Sammen med seminaret åbnes udstillingen BetonDesign 2007, der frem til d. 14. juni viser 17 spændende visionære produktideer udviklet af et hold designstuderende på Arkitektskolen Århus. En række producenter fra Danmark og udlandet udstiller samtidigt eksempler på spændende betonprodukter og materialeforarbejdningsteknikker.
Arrangementet afholdes hos ID Forum, Tobaksgården 3 i Horsens.
Seminar-program:
|
09.00 – 09.30
|
Kaffe & registrering |
| 09.30 – 09.40 |
Indledning
|
|
09.40 – 10.30
|
Hans Bruun Nissen, Aalborg Portland White A/S Beton - et materiale uden begrænsninger... Beton er et materiale med et stort uudnyttet potentiale når det gælder form, funktion og æstetisk udtryk. Det tåler og fortjener derfor langt større udfordringer end vi normalt byder det. Vi må derfor tillade os selv at lege med beton samt at diskutere hvad "god betonkvalitet" vil sige.
|
|
10.30 – 11.00
|
Stina Lindholm, Designer og medindehaver. SKULPTURFABRIKEN, Sverige, Gotland At formgive med "concrete" forudsætninger. Om udvikling, produktion og salg af "concrete" produkter. Skulpturfabriken har udviklet og produceret produkter og spændende rum-elementer siden 1995. Gennemgående er den høje kvalitet og spændende kombinationer med andre materialer. Indlægget holdes på svensk.
|
|
11.00 – 11.10 |
Vand & frugt
|
|
11.10 – 12.00
|
Karl Christiansen, Professor og forsker, Arkitektskolen Aarhus & NEWton Concrete Aps. BETON - industrialiseret individualitet Om et forskningsprojekt der udvikler mulighed for industrielt at producere amorft formede individuelle betonobjekter, støbt præ-fab og eller in-situ. Karl Christiansen har i en årrække eksperimenteret med betons æstetiske overflader, robotteknologi m.m. og været inspirator for bl.a. de designstuderende på arkitektskolen.
|
|
12.00 – 13.30
|
Let frokost & udstilling
|
|
13.30 – 14.00
|
Per Stokbro, partner og teknisk direktør i Playscapes. Fra idé til produkt. Playscapes udvikler multifunktionelle skulpturelle elementer til park, by og legerum. Beton er en oplagt mulighed til dobbeltkrumme former, men når dobbeltkrumme former skal sættes i produktion, er der mange udfordringer.
|
| 14.00 – 14.30 |
Harri Lanning D.Sc.Tech. & Managing Director Graphic Conqrete Ltd., Finland. Beton med grafiske overflader. Om en ny møsterbeskyttet teknologi, som giver mulighed for at arbejde med grafiske motiver og forskellige typer overflader på betonoverflader. Indlægget holdes på engelsk.
|
| 14.40 – 15.15 |
3 visionære projekter fra Arkitektskolen Aarhus Institut for Design
|
|
15.15 – 15.45
|
Mads Arlien Søborg, nyhedsredaktør på BoBedre og trendforsker med egen konsulentvirksomhed, M.A.S. consult Cool Concrete – et trendperspektiv på beton Mads Arlien-Søborg, giver sit bud på betontrends og -visioner
|
| 15.45 – 16.00 |
Afslutning
|
|
16.00 – 16.30
|
Åbning af udstilling - reception |
| 16.30 – 16.40 |
Åbningstale ved Erik Stoklund Larsen, Formand for Dansk Betonforening
|
| 16.40 – 18.00 |
Reception fortsat |
|
|
|
|
|
Forbehold for ændringer
Pris: 500,- kr. ex. moms.
|