English version: English version
SERVICEYDELSER ID LOUNGE | ID KODE LOGIN
FORSIDE UDSTILLING TILMELDING PRESSE OM ID-FORUM KONTAKT
DesignConnect
Find den rette designer
Virksomhedsbesøg
Gratis inspiration og vejledning
DesignStart
Prøv design i din virksomhed
Nordic Materials
Unik materialedatabase
Materiale Marathon
Temadage og udstillinger
InnoDesign Award
ID-Forums designpris
DesignVirksomheder
Database optagelse
Studerende
Services til studerende
Links
Links om innovation og design

Materiale Marathon


PVC
Lys
Beton
Ny teknologi

LYS

ID-Forum og Aros Ergonomi afholdt d. 25 oktober 2006 et Materiale Marathon om lys. Formålet med temadagen var en videndeling med fokus på lysets indvirken på arkitektur, æstetik, funktionalitet, sundhed og arbejdsmiljø. For at opnå en bredere og bedre forståelse af lysets påvirkninger, var en række forskellige eksperter repræsenteret på temadagen.

Herunder følger programmet.

Program

10.00 – 10.10: Velkommen til LYS MARATHON

Lea Haller/ Jeanett Hansen (medarrangør, arbejdsmiljøkonsulenter, Aros Ergonomi).
Lea Haller / Jeanett Hansen byder velkommen og giver en introduktion til Lys Marathon. Introduktionen indeholder en kort gennemgang af dagen, oplægsholderne og temaet i bred forstand.


10.10 – 10.55: Fænomenet lys

Line Groth Andersen (laborant, Danmarks Tekniske Universitet).
Line Groth Andersen fortæller om optik, herunder egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stof. Man kan høre om farver og farvernes indflydelse på os, lidt om linser, prismer m.m. Desuden fortæller hun om laseren og dens egenskaber herunder interferens, holografi – hvad er det, der stadig gør holografi spændende!?


10.55 – 11.05: Pause


11.05 – 11.50: Lysets parametre og lyskilder

Ulrich Spahn Klausen (Cand.mag., Lysteknisk Selskab).
Ulrich Spahn Klausen fortæller kort om de vigtigste parametre i lys, herunder blandt andet lysstyrke og luminans. Han indfører os i de forskellige farvesystemer og de problemer, der er med lys og farver/farvegengivelse samt fordele og ulemper ved forskellige typer af lyskilder. Ulrich Spahn Klausen fortæller endvidere om trends og tendenser indenfor lyskilder.


11.50 – 12.35: Frokost


12.35 – 13.20: Lys og rum

Merete Madsen (arkitekt, ph.d., Kunstakademiets Arkitektskole).
Merete Madsen er en stærk fortaler for at planlægge dagslysudnyttelsen tidligt i projekteringsfasen. En af metoderne er at vurdere stedets belysningsforhold der skal bidrage til de videre beslutninger om indretning af rum og facadeudformning. Herudover vil hun komme ind på begrebet ’lysrum’ og dets anvendelsesmuligheder.


13.20 – 13.30: Pause


13.30 – 14.15: Lys og rum (praktisk implementering)

Kaj Rohde Andersen (Regionschef, ERCO), Johan Elm (Teknisk Direktør, ERCO).
ERCO præsenterer hvorledes de styrer lyset via helt unikke reflektortekniker. Herunder beskrives arbejdsforløbet fra udvikling, design og produktion til anvendelse i praksis.
ERCO fortæller desuden om linsesystemer, filter & prismatiske systemer, samt praktisk anvendelse af lyssætninger & lysdesign.
Slutteligt gives fysiske demonstrationer/præsentationer af lyssætning med disse lys-værktøjer.


14.15 – 14.25: Pause


14.25 – 15.10: Lys og mennesket

Jens Christoffersen (civilingeniør, ph.d. seniorforsker, Statens Byggeforsknings-institut).
Jens Christoffersen har gennem sin forskning i dagslys hos Statens Byggeforsknings-institut tilvejebragt teoretisk og praktisk viden om dagslys i bygninger. Han fortæller om den nyeste forskning indenfor dagslys samt hvilke behov mennesker har indenfor belysning.


15.10 – 15.20: Pause


15.20  – 16.05: Lys og mennesket (praktisk implementering)

Lars B. Hansen (Support Manager, Philips Lys A/S)
Lars B. Hansen giver et indblik i hvorledes den nye viden omkring lys og mennesker giver sig udslag i praktisk anvendelse og produktudvikling hos Philips Lys A/S .
Man har bl.a. udviklet et nyt belysningskoncept, der hedder Dynamic Lighting, hvor man arbejder med variation i både lysstyrke og lysfarve til gavn for mennesker.


16.05 – 16.30: Opsamling og diskussion.


Lea Haller / Jeanett Hansen
(medarrangør, arbejdsmiljøkonsulenter, Aros Ergonomi).
Der samles op på de forskellige temaer, og der lægges op til en diskussion om, hvilke problemstillinger, der er i arbejdet med lys og hvad det betyder for arbejdsmiljøet.

 

TIL TOP TIP EN VEN Tobaksgården 3 | 8700 Horsens | Tel:+45 75 61 61 00 | mail@id-forum.dk