ID-Forums materialeseminarer for virksomheder og designere.
Nye materialer ser dagens lys og materialebearbejdning udvikler sig hele tiden. Gængse materialer finder anvendelse i nye kompositter og de nye grænseflader definerer nye muligheder. Derfor er det vigtigt for producenten, produktudvikleren og den industrielle designer at have et optimalt og opdateret kendskab til materialerne. Derfor arrangerer ID-Forum materialeseminarer målrettet denne gruppe.
ID-Forums Materiale Marathon er temadage, der stiller skarpt på forskellige materialers anvendelsesmuligheder i produktionen, og de designløsninger materialerne åbner op for. Temadagene gæstes af både designere og virksomheder, og inddrager forskningsmiljøerne omkring de berørte emner. Dermed sikres en høj kvalitet i vidensformidlingen, og deltagerne får gode input til deres videre produktudviklingsarbejde.
I menuen til venstre kan du se eksempler på tidligere Materiale Marathons. Datoerne for vores Materiale Marathons annonceres løbende i ID-Forums nyhedsbrev.
Har du en god idé eller et emne, vi kunne tage op på et Materiale Marathon, så skriv til ID-Forums sekretariat på mail@id-forum.dk
>> Download produktarket Materiale Marathon i pdf format
|